Simkortet er med tiden blevet mindre og mindre og snart forsvinder det helt. Med eSIM skal man nemlig ikke længere bruge et fysisk simkort. eSIM er smart, da man kan tilslutte elektronik til internettet, så der kan kommunikeres på tværs, f.eks. kan ens Smart Watch fungere uafhængigt af din telefon.
Men som med alt teknologi, så tager det tid før alle tager den til sig. Ikke alle danske mobiludbydere tilbyder eSIM endnu og der er stor forskel på om det eksempelvis tilbyder til smartwatches. Prisen er også meget varierende.
Herunder finder du en oversigt over danske teleselskaber som tilbyder eSIM. Vi forsøger at opdatere listen løbende.
Oversigt over danske teleselskaber som tilbyder eSIM:
Indhold:
Udbyder | Understøtter eSIM | Bemærkninger |
---|---|---|
3 Mobil | Ja | eSIM til både mobil og smartwatch; eSIM til smartwatch koster 30 kr./md. |
Altibox | Nej | |
Call Me | Ja | Kun til mobil. Oprettelsesgebyr på 99 kr. |
CBB Mobil | Ja | Kun til mobil |
Dansknet | Nej | |
duka | Ja | Kun til mobil |
Eesy | Ja | eSIM til både mobil og smartwatch; eSIM til smartwatch koster 29 kr./md. |
Fastnet.nu | Nej | |
Flexii | Nej | |
GreenSpeak | Ja | Kun til mobil |
Greentel | Ja | Kun til mobil |
HALLO | Nej | |
Lebara | Nej | |
Lycamobile | Ja | Kun til mobil |
Mit Tele | Nej | |
Nettalk | Nej | |
Oister | Ja | Kun til mobil |
Telenor | Ja | eSIM til både mobil og smartwatch; eSIM til smartwatch koster 40 kr./md. |
Telia | Ja | eSIM til både mobil og smartwatch; eSIM til smartwatch koster 29 kr./md. |
Telmore | Ja | eSIM til både mobil og smartwatch; eSIM til smartwatch koster 29 kr./md. |
Unotel | Nej | |
Velkommen.dk | Ja | Kun til mobil |
YouSee | Ja | eSIM til både mobil og smartwatch; eSIM til smartwatch koster 30 kr./md. |
Hvad er et eSIM simkort?
eSIM står for Embedded SIM, altså et indlejret simkort (I dette tilfælde i mobilen, smartwatches, mv). Det fungerer ligesom et gammeldags simkort, men er indbygget i din elektronik. Med tiden er det hensigten at eSIM skal finde vej til alt elektronik som understøtter digital kommunikation, f.eks. varmepumper, vildtkameraer, målere, robotter, mv.
Opsæt eSIM
Hvordan man opsætter eSIM varierer fra enhed til enhed. De forskellige teleselskaber har også forskellige fremgangsmåder ift. at aktivere eSIM på ens abonnement. Så det kan være svært at lave en generel guide, men her er en video som viser hvordan man opsætter det på iPhone:
Understøtter min enhed eSIM?
For at være sikker på om din enhed understøttes af dit teleselskab, bliver du nød til at undersøge det hos dit selskab. Listen over enheder som understøttes vokser løbende og det varierer fra selskab til selskab, hvilke enheder der bliver understøttet.
Det kan være svært at få et overblik over om de enkelte selskaber understøtter en bestemt enhed. Du bliver nød til at kigge grundigt på deres hjemmeside. Dette gælder i høj grad smartwatches, hvor understøttelsen p.t. er meget begrænset.
Koster eSIM noget?
Igen er det noget som varierer fra selskab til selskab. Det er p.t. normalt at tilkobling af eksempelvis smartwatch ofte koster lidt ekstra månedligt. Selve eSIM til mobilen vil typisk ikke koste noget (Hvis det understøttes). Der er dog nogle selskaber som opkræver et mindre gebyr for fremsendelse af aktiveringskode.
Spørgsmål og svar:
Kan man godt nøjes med eSIM?
Ja det er hele konceptet. At man slipper for et fysisk simkort.
Hvad er fordelene ved eSIM?
- Du slipper for at have et fysisk simkort (Som tager tid ift. forsendelse).
- Du kan koble flere telefonnumre på din enhed og du kan flytte numrene rundt som du ønsker.
- Andre enheder end mobiltelefoner og ure kan komme online i fremtiden.
- Du kan bruge dit smartwatch uden din mobiltelefon i lommen.
- Det vil tage få minutter at skifte mobilselskab.
- Du slipper for besværet med at pille simkort ud ved skift af teleselskab.
Er det svært at aktivere et eSIM?
Nej det er det ofte ikke. Typisk skal man blot scanne en QR kode.